Der er mange måder stress viser sig på, og reaktionerne er mangeartede. Man oplever både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner.
De fysiske kendetegn kan være; hjertebanken, indre uro, manglende appetit, maveproblemer, svedeture, hovedpine og nedsat immunforsvar.
Ved langvarig stresspåvirkning af kroppen sker der også en påvirkning af stoffskifet.
Kroppen øger sin produktion af kortison. Kortison aktiveres som en del af kroppens beredskab, og til en start virker det på den måde at kroppen tilføres mere energi, ved at kortison stimulere til nedbrydning af kroppen fedt -og sukkerstoffer. Det giver mere energi til hjernen og kroppen. Men den gavnlige effekt varer ikke ved, efter en stund hæmmer kortison istedet kroppen immunsystem, så man bliver mere modtagelig for infektioner. Ligeledes fremmer det åreforkalkning og det påvirker blodets evne til at størkne. Det betyder at langvarig stor produktion af kortison øger risikoen for blodpropper i hjerne og hjerte.
Ligeledes påvirker kortisol hjernen således at man husker dårligere, har sværere ved at koncentrere sig, samt bliver følelsesmæssigt sårbar.
De psykiske kendetegn; hukommelses og koncentrationsbesvær, dårligt humør, depressiv, sårbar, træthed, nervøsitet, rastløshed, manglende lyst/overskud til sociale sammenkomster.
De adfærdsmæssige kendetegn; søvnløshed, irritabilitet, uengageret, ubeslutsomhed, glemsomhed, øget sygefravær, øget forbrug af stimulanser.
Kilde: Peter Kofoed, stress konsulent og psykoterapeut www.center-for-stress.dk
